Dengang jeg næsten blev castet til …

Det her er en sjov historie, som jeg vist aldrig har fået fortalt offentligt. Da jeg var 17 blev jeg næsten castet til Paradise Hotel!

Det startede med at nogle venner og jeg som en joke sendte en ansøgning afsted til Kongerne af Marielyst. Jeg kommer jo fra Lolland/Falster, hvor Kongernes første sæson blev filmet. Så halvt som en joke og halvt som en konkurrence om, hvem der faktisk ville kunne komme med, sendte vi en ansøgning afsted til anden sæson af Kongerne. (Jeg husker det som anden sæson, måske var det tredje)

Jeg bliver så en dag ringet op af en caster, fordi de har set min ansøgning og var rigtig interesseret i at have mig med i programmet. Men jeg fik hurtigt fortalt dem, at jeg faktisk først fyldte 18 i november, så de kunne jo ikke bruge mig.

Derfra gik der to ugers tid og pludselig bliver jeg ringet op igen. Denne gang af en caster fra Paradise Hotel. De havde fået mig anbefalet af casteren fra Kongerne. Vi talte om programmet og endnu engang fortalte jeg, at jeg altså stadig kun var 17. Men de forklarede at de filmede fra oktober til december, så de ville bare sende mig til Mexico lige efter min fødselsdag.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så overvejede jeg det virkelig! Det lød som den mest fantastiske mulighed. Men jeg gik i 1.g. på gymnasiet og vidste godt, at jeg ikke ville kunne gå glip af så meget skole. Jeg talte faktisk med min rektor om, hvilke muligheder der var. Men den eneste måde han kunne lade mig gå glip af så mange timer, var hvis jeg sagde ja til at komme op i fuld pensum til sommer. Det blev pænt nej tak.

I dag er jeg virkelig glad for, at jeg ikke tog afsted og i stedet valgte gymnasiet. Ét er selvfølgelig at jeg efterfølgende kom ind på mit drømmestudie – to gange. Først retorik og nu tv- og medietilrettelæggelse. Og noget andet er at jeg i retrospekt simpelthen ikke var moden nok. Jeg havde været så forfærdelig. Jeg var naturligvis ikke et horribelt menneske, da jeg var 18. Jeg var da stadig sød og sjov og alt det. Men jeg var usikker, og de usikkerheder havde jeg nok ladet gå ud over andre. Så jeg ville nok ikke have været den mest sympatiske type.

Og så fik jeg jo også muligheden for at tjekke ind på hotellet et par år senere 😉