Dengang jeg kastede op i Radio24syv

Ja, en af mine mere uheldige historier. Tidligere på året skulle jeg live i Radio24syv morgen. Jeg kan overhovedet ikke huske emnet. Jeg vågnede op om morgenen og kunne godt mærke, at jeg havde det ret stramt. Jeg følte mig helt afkræftet og omtåget. Nej, det var ikke tømmermænd. Jeg havde altså ikke været ude aftenen før. Jeg prøvede at ignorere det, begyndte at gøre mig klar, men jeg fik det bare værre og værre. Jeg ringede så til min kontaktperson til indslaget og spurgte om jeg ikke godt måtte være med over telefonen. Men de mente altså at det ville være meget bedre, hvis jeg kom ind i studiet, da jeg skulle debattere med en. Jeg ignorerede alle mine dårlige fornemmelser og sagde, selvfølgelig kan jeg da bare komme ind i studiet! Det skal da slet ikke være det der skiller os ad.

Jeg får bestilt en taxa og vitterligt to minutter før jeg skal ud af døren, kaster jeg op. Hmm, så må det værste da være overstået. Nej, det var det ikke. Det værste ventede forude. Taxaturen var et helvede. Det tager max 10 min og komme fra mig og hen til Radio24syvs studie og under hele turen sad jeg med hovedet ud af vinduet, og overvejede hvor vi kunne stoppe, så jeg kunne kaste op. Jeg gennemfører dog kørerturen uden “uheld”.

Der kommer én ud og henter mig og fører mig op i deres lille ventelokale, hvor jeg får noget vand og tænker “Jeg kan klare det her”. Spoiler alert: Det kunne jeg ikke. Jeg sidder der alene, da der er 10-15 min til jeg skal på, og hende jeg skal debattere med er endnu ikke mødt op. Pludselig får jeg den vildeste kvalme igen. Jeg når lige at tænke over, hvor toilettet er, da jeg kan mærke at så langt når jeg altså ikke. Heldigvis er der en lille skraldespand – med pose i – som jeg får kastet mig ned ved siden af. Så ligger jeg ellers bare der og kaster op.

Ikke mit smukkeste øjeblik. Og i det sekund jeg er færdig med at kaste op, bliver min moddebattør eskorteret ind i lokalet. Jeg giver hende hånden fra min halv-siddende, halv-liggende position fra gulvet og beklager at jeg er lidt skidtmads. Derefter må jeg så fortælle den søde Radio24syv medarbejder, at jeg altså kom til at kaste op i deres skraldespand. Til mit forsvar så havde jeg advaret dem om hvor dårligt jeg havde det!!

Jeg klarer mig igennem debatten, men jeg kan legit ikke huske hvad emnet var. Jeg kan heller ikke huske om det gik godt. Mit primære fokus var ikke at kaste op under live radio. Og det lykkedes da.

Så ja, her er historien om dengang jeg kastede op i Radio24syvs ventelokale. Morale of the story is: min arbejdsmorale er insane, men jeg burde nok bare få lov til at blive hjemme en gang imellem.