Sugardating

Hvilke reality programmer kunne jeg se mig selv i?

giphy-10

Jeg eeeeelsker reality tv. Basically alle reality tv programmer er min guilty pleasure. Og så er det sjovt, at sidde og forestille sig selv i programmerne, men hvor mange ville jeg faktisk sige ja til hvis jeg fik muligheden?

Robinson : Jeg kunne aldrig finde på at melde mig til Robinson. Jeg ser mig selv som en ret stærk person, der kan holde til ret meget, men en øde ø er måske lige at presse den.  Jeg ville simpelthen være så whiny. Alle ville blive trætte af mig. Jeg ville give op på to sekunder og så ville Jakob Kjeldbjerg råbe af mig. Og det ville jeg simpelthen ikke kunne holde til. Så det bliver et nej tak til Robinson Ekspeditionen.

Divaer i Junglen / Jeg er en celebrity få mig væk herfra og lignende : Ja, efter mit svar med Robinson Ekspeditionen kan I sikkert gætte mit svar til det her. For mig ville det bare ikke være en god oplevelse, så derfor ville jeg ikke have lyst til at deltage i det. Jeg har intet imod at ting skal være udfordrende, men det skal altså også være sjovt.

Paradise Hotel : Nu har jeg jo været tjekket ind på hotellet som gæstestjerne, og det var simpelthen en af de bedste oplevelser. Produktionen bag Paradise Hotel er helt fantastisk og jeg følte mig så godt behandlet. Så kunne jeg finde på at tjekke ind som deltager? Jeg tror det ærlig talt ikke. Det er et spændende spil, men jeg ville ikke gide at stresse over om hvorvidt jeg blev smidt ud i næste uge. Så jeg ser bare med fra sidelinjen.

Forsidefruer og lignende : Forsidefruer ville jeg ikke kunne se mig selv i. Jeg synes, at det er et sjovt program, og hvem elsker ikke en god reportage? Men det skulle være sammen med folk som jeg mere naturligt ville være omkring. Ikke ét ondt ord om de kvinder som deltager nu, men de er bare ikke i min omgangskreds. De er alligevel også en smule ældre og har alle sammen børn, så jeg ville nok være lidt malplaceret. Men et reportage agtigt program ville jeg nok godt kunne se mig selv i alt efter vinklen.

Masterchef : Jeg kan virkelig ikke lave mad. Indenfor 5 minutter ville jeg sikkert have fået skåret min finger af. Men hey, det ville da være godt tv! Så call me!

De unge mødre : Ifølge min søster er jeg officielt for gammel. Hun siger at grænsen er 21 år. Suk… Jeg har skuffet min lollandske arv.

Mig og min mor : Min mor siger nej, så det bliver nok ikke til noget…

For lækker til love : Jeg elsker for lækker til love!! Da jeg arbejdede hos TV3 lavede jeg ikke andet end at plage dem om at begynde at lave det igen! Det var såååå sjovt! Ok, jeg er færdig med at fangirle. Jeg ville være virkelig dårlig til at sidde og sige grimme ting om andre på tv. Jeg ville simpelthen få så dårlig samvittighed, så det ville nok ikke gå. Hvis jeg nogensinde skulle lave dating tv, så skulle det klart være Famously Single. Det er et amerikansk program, hvor de samler en masse kendte i et hus og så skal de arbejde på deres datingskills og deres forholdsproblemer sammen med en dating coach og en psykolog. Det er den perfekte kombi af Dr. Phil, Celebrity Big Brother og For lækker til love.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sugardating