Hvilke reality programmer kunne jeg se mig selv i?

Revenge body in progress

skaermbillede-2017-10-18-kl-14-10-43

Jeg har faktisk ikke trænet siden før jeg tog afsted til Syd Korea. Det er omkring to måneder! Det skyldes mange ting. Jeg har haft travlt og skulle lige ind i en rutine med mit nye studie. Nu har jeg efterårsferie og er så småt startet op igen.

Jeg har for første gang fastlagt nogle mål for min træning. Og nej, de er ikke særlig specifikke, men jeg vil stadig gerne dele dem i håb om, at det vil motivere mig til at nå dem.

Optimalt set vil jeg gerne træne fem dage om ugen. Tre dage med styrketræning og let cardio, to dage med mere intens cardio og så to hviledage. Så vil jeg også gerne tage et yogahold en dag om ugen igen. Det var en så hyggelig rutine, og ja, altså nu har jeg købt en lyserød yogamåtte! Så skal den også bruges.

Derudover vil jeg gerne fortsætte med at leve sundt. Som jeg har skrevet om her, går det ikke altid så godt for mig. Men jeg er i gang med at forbedre mine kostvaner! Godt hjulpet på vej af Fitness food. Jeg elsker at snacke, så det vil jeg ikke gå ned på, men nu spiser jeg mandler, bananer og et par stykker mørk chokolade når jeg bliver snacksulten. Jeg vil selvfølgelig ikke være fanatisk omkring min kost. Det elsker jeg pizza og pasta for højt til! Det er heller ikke fordi jeg direkte tæller kalorier, men jeg prøver at holde et overblik over den slags.

Det er ikke rigtig mit mål at tabe mig. Jeg vejer omkring de 54 kg lige nu, og det passer egentlig fint med mine 164 cm. Ja, så lille er jeg faktisk uden stiletterne. For mig handler det mere om energi, velvære og ja, selvfølgelig handler det også om hvordan jeg vil have min krop skal se ud. Det kan vel ikke overraske at jeg er en smule forfængelig 😉

1 kommentar

  • anders

    Tillad mig at citere Nik og Jay:

    Du er for lækker, lækker, lækker lækker, lækker, lækker lækker, lækker, lækker

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvilke reality programmer kunne jeg se mig selv i?