Reality Awards

Reality Awards

180307_930_9300_0_39_2477_1711_3

I mandags deltog jeg for første gang til Reality Awards. Det er godt nok noget af en oplevelse!

Jeg startede med at være reporter for MetroXpress på den røde løber, hvilket var super hyggeligt. Jeg stillede nogle hvad-ville-du-helst-spørgsmål. Jeg gad ikke rigtig stille de typiske røde løber spørgsmål, så jeg tænkte, at det ville være et sjovt twist. Nu er Reality Awards jo heller ikke et typisk award show, så det passede godt sammen på den måde. Det så heldigvis ud til at dem jeg interviewede også fandt det underholdende. Så alt var godt.

Inde i salen sad jeg til bords med de gode folk fra Mastiff. Jeg var glad for at sidde med ved voksenbordet. Jeg var ellers lidt nervøs for, hvor jeg skulle sidde. Da der jo i princippet absolut ingen grund var til, at jeg overhovedet var inviteret.

Generelt var jeg lidt skeptisk overfor hele konceptet.

Chrissy-Teigen-Golden-Globes-Cry-Face-GIF-Pictures

Og det var også lidt sådan her jeg havde det indvendigt under nogle dele af showet.

Meeeen! Jeg synes faktisk også at det var en rigtig sjov oplevelse. Alle var rigtig søde og festlige (Obviously) og det var en meget løssluppen stemning (endnu engang obviously).

Jeg skulle også selv overrække en pris. Der benyttede jeg mig af muligheden for at lave nogle fantastiske jokes om realitydeltager. Jeg ved ikke hvor meget selve deltagerene grinte af mine jokes, men jeg fik ros for dem af andre mennesker. Så jeg var tilfreds 😀

Derefter var der efterfest på Billy Booze – et sted jeg aldrig havde forestillet mig jeg ville tage hen. Men det gjorde jeg så. Der var folk også rigtig søde. Jeg frygtede dog for mine skos liv. Dyre sko og mange fulde mennesker på et lille stykke plads er ikke optimalt. De overlevede dog.

På Billy Booze møder jeg også Susan K, og mens vi står og taler, kommer en fotograf hen og spørger om han må tage et billede. I har sikkert set billedet på Ekstra Bladet. Anyways, vi siger ja. Jeg står og poserer og nærmest i det sekund billedet bliver taget kan jeg så mærke Susan Ks tunge på mit bryst. Så nej, det var ikke et “sut” som Ekstra Bladet ellers skrev og det var bestemt ikke planlagt! Jeg kunne dog ikke lade vær med at være imponeret over hvor hurtig hun var. Jeg nåede ikke engang at reagere. Så nu har jeg også oplevet det.

Jeg har lært min lektie, blev altid enig om, hvordan I vil posere før billeder bliver taget. Måske skulle jeg i virkeligheden bare have gjort sådan her:

anigif_enhanced-buzz-30261-1389587166-9

Jeg er bare alt for sød når det kommer til billeder.

 

Alt i alt var det en rigtig god oplevelse på trods af at jeg var skeptisk. Nu er jeg på Lolland for at slappe af med min familie inden næste semester starter.

 

Indlæg om mit look den aften kommer senere 🙂

 

Links til videoer fra MX:

Rikke Göransson 

Stine Kronborg

Frede og Ole fra Landmænd Søger Brud

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Reality Awards