Stop forfølgelsen af LGBT personer

I denne her uge er det Copenhagen Pride! Jeg kan lige så godt være ærlig. Jeg plejede at være meget skeptisk omkring Copenhagen Pride. Altså back in the days, da jeg var i KU. Dengang følte jeg, at det var unødvendigt, karikeret og sært. Jeg havde simpelthen ingen forståelse for, hvorfor det her var så vigtigt for nogen, på trods af, at jeg altid har støttet op om homoseksuelles rettigheder. Det skyldes nok primært een ting. Jeg vidste simpelthen ikke nok om priden. Mange af dem jeg omgik med i KU synes jo at priden var noget pjat. Så selvfølgelig bliver man farvet af holdningerne af dem omkring en. Og jeg havde aldrig rigtig haft kontakt med nogen, som så priden som noget vigtigt. Det har heldigvis ændret sig.

Jeg har faktisk ikke noget imod at skifte mening. Jeg ser det som en god ting. Det at jeg har kunne skifte mening om priden – og mange andre ting – betyder bare, at jeg som menneske har udviklet mig. Jeg har været åben for andres synspunkter og nye oplevelser. Så derfor skammer jeg mig aldrig over at sige, hvis jeg har skiftet mening om noget.

Nu elsker jeg priden. Jeg elsker alt hvad den symboliserer, og at vi i Danmark er så rummelige, at vi kan tilegne en hel uge, til nogen mennesker som vi førhen helst ville gemme væk, se som syge eller direkte straffe. Det er desværre ikke sådan alle steder i verden. I 71 lande er det fortsat kriminelt at være homoseksuel. Og i 8 af de her lande udløser det altså en dødsstraf! Derfor er deltager jeg i Sex og Samfunds kampagne for at stoppe forfølgelsen af LGBT personer. Du kan vise solidaritet ved at skrive under her.

Kærlighed er kærlighed

PS: Har lige fundet det her indlæg af Erik Winther Paisley, som alle burde læse.