Mit partiskifte er uanstændigt
Som de fleste nok ved, meldte jeg mig ud af Konservativ Ungdom og ind i Liberal Alliance. Generelt har folk været rigtig søde omkring mit skifte, og jeg er blevet budt rigtig godt velkommen i Liberal Alliance. Men man undgår nok aldrig negative kommentarer. Jeg har læst mange kommentarer om, at mit skifte skulle være mangel på integritet. For mig at se, ville det være mangel på integritet, hvis jeg blev i et parti, som jeg ikke længere var enig med. Så vil jeg hellere stå ved mine meninger og melde mig ind et sted, hvor jeg kan stå inde for den politik, der bliver ført.
Den sjoveste kommentar kom dog i går i P3s radioprogram Rodeo. Værterne havde Klaus Riskær som gæst, og de spurgte ind til hans mening om mit partiskifte. Og så kom der en lang svada om, hvor moralsk forkasteligt mit partiskifte var, nu da jeg jo var valgt ind i folketinget for De Konservative. What?! Altså hvor langt væk har jeg været det sidste år, siden jeg har kunne stille op til et folketingsvalg og blive valgt helt uden at lægge mærke til det! Værterne på det her program anede åbenbart heller ikke, at jeg aldrig har stillet op til folketinget – og dermed naturligvis aldrig er blevet valgt. De lod i hvert fald Riskær fortsætte sin reprimande. Det er selvfølgelig også underholdende at, denne reprimande kommer fra en mand, som selv forsøgte at stille op til folketinget for tre(!) forskellige partier.
Den meget underholdende og meget lidt oplyste samtale kan høres her. Ca. 1 time og 22 minutter inde i programmet.
Nåh, men hvis nogen var i tvivl, så er jeg altså ikke valgt til folketinget! 😉
Ud fra at havde læst diverse kommentarer, kan jeg konkludere at der bestemt er positiv korrelation mellem folk der skriver negative kommentarer og folk der har misforstået essentielle ting omkring dit skift. Lader det op til den retorik studerende at vurdere om det er der også er kausalitet.