Guilty pleasures

Jeg vil gerne indrømme at jeg har mange guilty pleasures. Ting jeg virkelig godt kan lide, men som jeg godt ved, at det burde jeg virkelig ikke kunne lide. Det er både når det kommer til mad, musik og tv. Også lidt når det kommer til mode, men jeg vil helst ikke fortælle om min forkærlighed for historiens mest smagsløse årti, 00’erne. Derudover så affejer jeg det bare som nostalgi fremfor ting, som jeg faktisk synes ser godt ud. På samme måde kan du affeje racistiske betegnelser som nostalgi. Det er super smart!

Jeg vil nu åbne op om nogle af mine guilty pleasures. Og vi starter med den, der sikkert vil være mest chokerende for folk. Nemlig mad. Mit liv er ikke kun michelin restauranter og brunch.

Til at starte med kan jeg sige, at jeg virkelig godt kan lide leverpostej på knækbrød. Leverpostej på rugbrød vil jeg slet ikke have noget med at gøre, men på knækbrød er det helt klart en guilty pleasure, som jeg altid spiser, når jeg er hjemme på Lolland.

Derudover elsker jeg kartoffelmos. Og det er måske ikke så meget en guilty pleasure i sig selv, men det er mere hvor meget jeg elsker kartoffelmos. Hvis der bliver serveret kartoffelmos, så stopper jeg ikke med at spise, når jeg er mæt. Jeg stopper med at spise, når det er fysisk umuligt for mig, at tage en bid til uden at kaste op. Jeg kan endda lide kold kartoffelmos. Det er til den grad jeg elsker kartoffelmos.

TV tid!

Denne her er ikke lige så slem som så mange andres. Jeg ser ikke noget med clairvoyante eller folk der ikke kan skille sig af med aviser fra 80’erne. Men jeg ser meget trash tv. Jeg har specielt en ting for 00’er dekadence. Jeg elsker The Hills, The Simple Life, Gossip Girl osv. Og min nye guilty pleasure er #RichKids of Beverly Hills. Fordi det netop er 00’er dekadencens comeback. Det er virkelig en skøn serie.

Når det kommer til musik, så tror jeg bare, at jeg igen er lidt nostalgisk. Jeg kan godt lide at vende tilbage til Panic! at the Disco, Fall Out Boy, Nelly Furtado, Lady Gagas første album osv. Igen meget 00’erne. Så har jeg også perioder hvor jeg hører virkelig meget Eminem, men det taler vi ikke om…

Der er faktisk også spil! For eksempel The Sims. Og det er ikke så meget at jeg spillede The Sims, men mere hvor meget jeg gik op i det. Jeg har stadig ikke tilgivet min søster fordi hun to gange kom til at dræbe min sim.

Derudover har jeg også spillet WoW. Hvilket er sjovt, fordi når jeg fortæller det til folk tror de enten at jeg lyver, og ellers er jeg ligepludselig den sejeste i lokalet. Men så vil de snakke med mig om ting, som jeg ikke ved noget om, fordi jeg vitterligt ikke har spillet i 6-7 år eller noget i den stil. Yes, jeg var en ung gamer.