Overspringshandlinger
Jeg har i øjeblikket en skriftlig opgave for i faget Retorisk skrivning og rådgivning. Den skal afleveres i morgen kl. 17:00 og jeg er ærlig talt et stykke fra at være færdig. Det er alt sammen fordi jeg nok er den person i hele verdenen, der er bedst til overspringshandlinger.
I stedet for at lave min opgave laver jeg interviews, jeg rydder op, jeg vasker tøj, jeg, i går tog jeg til lanceringen af Ayn Rand Institute Europe som en overspringshandling, i aften skal jeg i Operaen og se Svanesøen. Problemet med alle de her overspringshandlinger er, at de er relativt fornuftige. Så på trods af, at jeg overhovedet ikke laver det jeg burde, føler jeg at min tid er brugt fornuftigt. Jeg er dog løbet komplet tør for fornuftige overspringshandlinger, hvilket medførte, at jeg lige efter jeg var stået op i morges tog en lur… I am not even kidding. Det var ikke mit stolteste øjeblik.
Og nu skriver jeg så dette blogindlæg og vil i bedste Jenna Marbles stil lave en liste over ting som jeg hellere vil lave end at skrive min opgave.
1# Skrive manuskriftet til en live-action version af skønheden og udyret, hvor Drake spiller udyret og Nicki Minaj spiller skønheden. Jeg ville kalde den “Booty and the beast”. Her kunne der så have været et sjovt photoshoppet billede af en mulig filmplakat, men jeg er dårlig til photoshop sååååå…
#2 Undre mig over om Abercombie & Fitch ved at deres butik lugter af teenage angst. Det er sådan her jeg har det hver gang jeg går forbi.
#4 Bringe clueless slang tilbage.
#5 endelig få set filmen Jawbreaker. Hvilket jeg ikke kan fordi den hverken er på netflix, viaplay eller HBO. #jegsavnerblockbuster. Til dem af jer der ikke kender filmen kan jeg fortælle at det er Mean Girls med mord.
#6 Google ting relateret til mig og se om jeg kommer op som et forslag
Men jeg burde nok komme tilbage til min opgave..
Blockbuster film kan ses på Samsung TV.
Derudover er Blockbuster blevet opkøbt af et engelsk firma og hedder nu BlueCity, hvor du bl.a. kan leje film – ligesom i blockbuster. 🙂