Er vi uvenner i Girl Squad?

Min fødselsdag + gaver

23546824_10212369949435367_117589083_o

Jeg havde fødselsdag i onsdags! Jeg elsker min fødselsdag. For mig er det den vigtigste dag på hele året. Men i år har jeg bare ikke glædet mig. Det er en kombination af flere ting. Det første er at bogen blev udgivet lige før min fødselsdag, så den har skygget lidt for al spændingen og glæden, som der plejer at være. Den har endda overtaget min fødselsdagsweekend ved at jeg nu skal være på bogforum hele weekenden. Det bliver da sjovt nok og spændende at prøve, men jeg ville måske hellere i Tivoli eller noget.

Så er der også en masse personlige ting, som jeg ikke lige kommer ind på i det her indlæg. Men en anden grund til, at jeg ikke glædede mig så meget som jeg plejer er at det ville være den første fødselsdag, hvor jeg vågnede alene. Alle mine andre fødselsdage er jeg blevet vækket med morgenmad og sang. Så at vågne alene virkede som det mest sørgelige i hele verden! Heldigvis har jeg nogen rigtig søde forældre, som kørte til København og hentede mig og Watson tirsdag aften. Så blev jeg alligevel vækket med sang og morgenmad og 5(!!) hunde på min fødselsdag <3 Det viser sig dog, at Louise og Katja havde bestilt en kage hjem til mig, så jeg ville blive vækket af budet. Mega sødt. Jeg skulle måske have fortalt dem, at jeg ikke sov hjemme 😀

Efter morgenmaden kørte min mor så mig og Sasha til København, hvor vi skulle fejre min fødselsdag på Smushi Café sammen med Anne. Det var simpelthen så amazing! Maden er helt vildt lækker. De har så mange forskellige kager og stedet er lyserødt. Jeg sagde også flere gange, at det altså er sådan det ser ud inde i mit hoved! Anne havde endda været forbi sit arbejde for at hente en flaske champagne. Hun mente nemlig at jeg skulle have rigtig champagne på min fødselsdag, så hun havde ringet ned til caféen og spurgt om det var i orden <3 så sødt!

23483271_10212369949875378_1824331320_o

Efter lækkert mad og en masse kage gik vi mod Louboutin. Det er jo ikke rigtigt min fødselsdag uden et besøg i mit personlige himmerige. På vejen gik vi lige et smut forbi Gucci, da jeg havde kigget lidt på en taske på deres hjemmeside. De havde så tasken derinde, så på under 2 minutter besluttede jeg mig for, at det skulle da være min gave fra mig til mig.

I Louboutin havde de fået et nyt par sko som jeg blev absolut forelsket i. Meeeeeen, de var ikke i min størrelse. Meeeeeeen! De fik nye sko i morgen hvor min størrelse muligvis var med!

Vi tog så videre på Trio, hvor Anne arbejder og fik lækre cocktails og lobster rolls. Min fødselsdag var ret perf. Og den blev endnu bedre da jeg dagen efter blev ringet op af Louboutin, som fortalte mig at skoene var kommet. Jeg tog Watson med ned i butikken, så kunne det nemlig være hans fødselsdagsgave til mig. Han har god smag!

23514519_10212369949275363_276653495_o

Her er tasken jeg gav mig selv.

Skoene er svære at tage et godt billede af selv, så jeg fandt dem lige på Louboutins side.

christianlouboutin-jerseyvamp-1180494_bk01_1_1200x1200_1507885817 christianlouboutin-jerseyvamp-1180494_bk01_3_1200x1200_1507885817

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er vi uvenner i Girl Squad?