Koreansk kosmetik

Før du køber en designertaske

Jeg har for nyligt inspireret (læs: presset) Louise til at købe sin første designertaske! Det betød overraskende meget for mig. Ikke fordi at jeg er en snob, hvilket jeg ellers har fået skudt i skoene mere end én gang. Det er fordi at jeg værdsætter god kvalitet og godt håndværk. På sin vis elsker jeg fast fashion. Det har gjort vidundere for diversitet og muligheden for at eksperimentere med sin stil. Men samtidig har det også sine dårlige sider. Alt for ofte bliver der arbejder under dårlige forhold. Kvaliteten af varerne er ikke altid lige gode, hvilket naturligvis påvirker holdbarheden af produktet. Hvis produktet så går i stykker, må man ud og købe nyt. Og den masseproduktion påvirker altså miljøet. Det kan være, at jeg skriver mere om det i et andet indlæg, men tilbage til sagen om Louises nye taske 🙂

Vi var inde i Mulberry for at se på en taske til Katja, men Louise faldt over en lyserød taske som hun forelskede sig i og den var på tilbud! Louise var dog lidt skeptisk. Hvilket jeg ærlig talt godt kan forstå. Det er stadig mange penge. Men hun kom frem til, at da hun ikke kunne stoppe med at tænke på den, så måtte hun have den.

Da jeg skulle argumentere for, hvorfor Louise skulle købe den taske lagde jeg fokus på tre ting.

  1. Størrelsen
    Louise bærer altid rundt på en million ting, men hendes yndlings lidt pænere taske, kan simpelthen ikke rumme særlig meget. Så man kan ofte opleve hende med taske + pose. Eller at hun bare har smidt sine ting ned i min taske.
  2. Farven
    Louise elsker jo farver, så det er klart, at hun ikke skulle have en afdæmpet neutral farve. Den lyserøde farve passer til stort set alt hun ejer, så det ville være svært at finde et outfit, som hun ikke kunne bruge tasken til.
  3. Kvaliteten
    En taske i en god kvalitet er simpelthen en investering. Den er ikke kun lækker at se på, men den kommer også til at holde længere end de billigere tasker.

Efter at have udlånt min ekspertise til Louise, har jeg nu besluttet mig for at dele den med jer alle sammen. Så det her er mine råd til at købe din første designertaske.

Hvad skal du bruge din taske til?
Det første du skal tænke på inden du køber din første designertaske er hvad vil du bruge den til? Skal du bruge den til arbejde eller skole? Er det en “fritidstaske” til cafétur med veninderne? Eller er det en byturstaske? Alt efter hvad du vil bruge tasken til påvirker hvilken størrelse og hvilket materiale den skal laves af.

Hverdagstasken
Såfremt du leder efter en taske til skole eller arbejde, skal den jo have plads til alle de ting som du bruger i din hverdag. Derudover skal materialet også kunne holde til lidt af hvert, da du jo kommer til at bruge den stort set hver dag. Til den slags taske vil jeg anbefale en god læder kvalitet. Da den skal kunne holde til daglig brug og til vejret. Velour og ruskind har ikke super godt af sne eller regn, så det er ikke det bedste materiale til dagligdagen i Danmark.

picmonkey-collage-2

  1. Mulberry Bayswater // 2. Hermès Birkin // 3. Fendi Peekaboo // 4. Saint Laurent Sac De Jour

Playtime tasken
Jeg overvejede at kalde det her for fritidstasken, men så lød det som en rygsæk til vandreture, og det er bestemt ikke det jeg mener. Med playtime taske mener jeg den taske du bruger for eksempel når du skal shoppe, på café, i biografen – alle den slags ting. Den skal bare kunne bære alle de essentielle ting: Telefon, ekstra makeup, nøgler, powerbank og hvad end du ellers bruger til hverdag. Denne her taske har ikke særlig mange restriktioner i forhold til materiale, da den jo ikke vil blive brugt hver dag.

picmonkey-collage-4

  1. Gucci Silvie bag // 2. Chanel Boy Bag // 3. Gucci Marmont // 4. Saint Laurent Soft Envelope

Bytasken
Når det kommer til bytasken har jeg personligt mange restriktioner! Og tro mig alt det her er baseret på erfaringer. Det første er selvfølgelig størrelsen. Den skal være lille. Der skal lige være plads til telefon, tyggegummi, kort og evt. læbestift. Derudover vil jeg altid anbefale en crossbody! Det er nemmere at holde styr på når man er fuld. En clutch er besværlig at holde konstant og skuldertaske kan hurtigt glide ned og blive vildt belastende. Materialet er også vigtigt. Undgå for guds skyld al sart materiale. Lak eller læder er klart at foretrække. Noget der bare hurtigt kan tørres over med en vådserviet eller en fugtig klud når man kommer hjem – ok måske når man vågner dagen efter hvis vi er realistiske 😉

picmonkey-collage-3

  1. Louis Vuitton Louise GM // 2. Louboutin Sweet Charity // 3. Valentino Lock Bag // 4. Louis Vuitton Twist PM 

Second Hand eller ny?
Jeg elsker personligt luksus second hand. Det er en fantastisk måde at få fat i limited edition items og pieces fra tidligere kollektioner. Det kan også være et godt sted at erhverve sig sin første designertaske, men når det kommer til klassikerne, altså de faste tasker ligegyldig sæson, så må jeg advare mod at købe dem second hand. Hvis de virkelig er i god stand, så sparer du faktisk ikke særlig mange penge. Og når de ikke er i perfekt stand, men stadig acceptable, kan det stadig bedst betale sig bare at spare de ekstra par tusind op. Hvis du leder efter second hand luxury kan jeg anbefale Vestiaire eller det danske The 2nd Edit.

Mit sidste gode råd er: Gå ikke på kompromis! Du bruger mange penge på det her køb, så hvis de ikke har præcis den taske, som du har udset dig i butikken, skal du ikke købe en anden bare for at købe en. Prøv eventuelt at lede efter den online. Jeg kan anbefale sider som MyTheresa, Net-a-porter og Farfetch.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Koreansk kosmetik