I går tog jeg en hurtig tur til Paris. Og ja, det var virkelig en hurtig tur. Bare lige ind
Se næste indlæg >
Du bestemmer ikke hvor et andet menneskes grænse går
Den sidste uges tid har der været stor debat om et facebookopslag af nudeart modellen Mette Munkø. I tilfælde af at du er en af de få, som ikke har set det her opslag, laver jeg lige en hurtig recap.
Mette havde besøg af en blikkenslager i sit hjem. Denne blikkenslager fandt Mette meget tiltrækkende og efter hans opgave var overstået tog han Mettes nummer, som han havde fået i professionelt øjemed, og brugte det til at kontakte hende privat. Dette gjorde Mette utilpas, og hun skrev en facebookstatus om det. Den facebookstatus fik meget forskellige reaktioner. Nogle kunne forstå Mettes reaktion, mens andre mente at hun bare burde holde kæft og være glad for komplimentet. Andre mente at det var en komplet ligegyldig sag som medierne blæste op. Til de personer kan jeg bare sige, hvis I synes at den er så ligegyldig, så lad vær med at kommenter på den. Nobody cares about your “nobody cares” comment! Tilbage til Mette.
Jeg så blandt andet kommentarer om at hun opførte sig hysterisk. Skønt ord, ikke? Et ord der siden sin oprindelse er blevet brugt til at udskamme kvinder.
Så lad os lige få det her på plads. Hun er ikke hysterisk, fordi den sms gør hende utilpas. Hun er forsigtig, hvilket er noget vi kvinder lærer at være. For det sekund vi ikke er forsigtige og der faktisk sker os noget, så er det vores egen skyld. Lad os forestille os, at Mette var blevet smigret af denne sms og bare havde skrevet tak, som så mange åbenbart mener at hun burde, og at der så var sket hende noget. At denne her mand var brudt ind i hendes hjem eller lignende. Så havde det været hendes egen skyld, fordi hun ikke var forsigtig og gav ham de forkerte signaler.
Det her er det perfekte eksempel på at man som kvinde bare ikke kan vinde i dette samfund. Stakkels Mette bliver nu udstillet som hysterisk betonfeminist, men hvis hun havde taget imod komplimentet og der var sket hende noget, så havde hun jo selv bedt om det.
Hvis du var blevet glad for den slags sms, så er det okay, men det giver dig ikke en ret til at fortælle Mette, eller nogen anden for den sags skyld, hvor deres grænse burde gå. Det her handler ikke om hvorvidt du kan relatere til Mettes følelser. Du får ikke lov til at bestemme om hendes følelser er valide.
Og nej, hun hængte ikke blikkenslageren ud. Hverken hans navn, firma eller nummer fremgik af opslaget. Så har vi fået dét afklaret.
Hej Nikita
Jeg har som sådan ikke fulgt sagen slavisk, men finder det foruroligende, når firmaets ‘kundekartotek’ benyttes i privat sammenhæng.
Det er krænkende og fuldstændig i strid med lov om personfølsomme informationer.
Jeg har i mit arbejde fået stillet en database til rådighed, som indeholde stort set alle oplysninger omkring borgere i en hel kommune.
For mig at se, er det ikke den store forskel, om jeg finder oplysninger og bruger dem privat, kontra hvad den unge mand har foretaget sig.
– og i forhold til sms’ens kontekst, så er det ret ligegyldigt hvad der stod deri. Om han ønskede hende en fortsat god dag, komplimenterede hende eller noget helt tredie. Sagens kerne handler om, at han har misbrugt fortrolige oplysninger til privat brug og det er fyfy af den helt store skuffe.
Så for at opsummere, er jeg helt enig med dig i dit oplæg.
– tak for din ærlighed, oprigtighed og fordi du viser piger og kvinder, at det er okay at være kvinde, være smuk, klog og være alt det, man selv har lyst til.