Fødselsdagsoutfits og tidlige gaver

Fødselsdagsfest!

12207907_10206491548399015_1592356343_n-2

Jeg havde den mest perfekte fødselsdagsfest. Jeg startede min lørdag med et shoot sammen med Alexander Flemming. I kan se nogle af billederne på min instagram, og jeg skal nok lave et blogindlæg når jeg har fået dem alle sammen. Jeg mangler stadig mit yndlingsbillede i mit nye korset fra Agent Provocateur 😉

Efter mit shoot med Alexander tog jeg til Østerbro for at hente ballonerne til festen. Da Anne-li først havde set mit budget for festen, mente hun at balloner var unødvendige. Hun tog fejl. Man skal aldrig gå ned på balloner! Så skulle jeg fra Østerbro til Nordvest (Jeg holdte festen hos Anne-li og Denise) med 8 kæmpestore heliumballoner. Jeg har ondt af den stakkels taxachauffør, der skulle pakke sin taxa fuld af balloner. Da jeg kommer til Nordvest prøver jeg så desperat at få fat i Anne-li eller Denise, som stadig ligger og sover. Så jeg måtte helt alene presse alle ballonerne ind i den lillebitte elevator, der er i deres bygning, presse mig selv ind og så køre op til 6. Det var hårdt 😮

12219560_10206473560229322_3996096511628016185_n

Efter al besværet med ballonerne, skulle jeg så bare lige hjem og hente de sidste ting + dessert, og så kunne jeg tage tilbage og gøre mig klar.

Jeg havde inviteret gæsterne til kl. 19:00 og bedt Denise om at lave en velkomstdrink. Hun lavede en drink, som hun også har lavet til mig tidligere på PS. Det er en drink der vitterligt bare smager af lyserød og jeg elsker den!

12226798_10206491228711023_555346948_n

Imens vi drak velkomstdrinks åbnede jeg gaver. Jeg ville virkelig ønske, at jeg havde fået taget et ordentligt billede af alle mine gaver. Både da de var pakket ind og da de var pakket ud. Men jeg fik følgende: Metalbøjler i rosaguld, grafisk design plakat om hvorfor jeg er en fantastisk ven ( <3 ), Wolford strømpebukser, vinglas, champagneglas, tøjstativ og Ole Henriksen cremesæt.

Efterfølgende satte vi os til bords. Vi fik det lækreste sushi fra Omakase Sushi!

12208084_971056086300966_1330027638_n

12231156_10206491229431041_1711010067_n

Til dessert fik vi cupcakes fra Serenity Cupcakes og Anne-li gav mig en Moët Rosé fra 2004 som vi drak til. Og jeg blev drillet med at champagnen næsten var på alder med mig… Det er hårdt at være den yngste.

12207758_971055899634318_2084162799_n12233239_10206491672562119_227965833_n

I løbet af aftenen blev der selvfølgelig drukket en masse og spillet Dilemma, dog med vores egne regler.

Da klokken blev 12 og det faktisk blev min fødselsdag blev jeg ønsket tillykke og sunget for.   Jeg havde fået nogle ekstra helium balloner med, som vi selvfølgelig sugede helium ud af. Så blev fødselsdagssangen også bare ekstra god!

12187814_970598849680023_3930689301653621403_n

Senere på aftenen tog vi på Balderdash, hvilket var helt fantastisk som altid. Jeg blev ønsket tillykke med fødselsdagen af bartenderne, og der blev sat fødselsdagsmusik på, som jeg kunne danse på baren til. Det bedste var dog da baren skulle til at lukke og de fik alle med på at synge fødselsdagssang for mig. Det var helt fantastisk, at så mange fremmede var med til at fejre min fødselsdag på den måde.

12189160_934520859930984_3186992969003589864_n

Da Balderdash lukkede tog vi hjem og holdte morgenfest. Vi taler ikke om morgenfesten 😉

2 kommentarer

  • Daniel

    Blondinen med håret nede – meget smuk og sødt smil!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Li

    Jeg sætter virkelig pris på, at vores morgenfest (der sluttede kl 9:30) ikke kommer på tale om bloggen.. Eller.. Jeg synes faktisk, at dine følgere fortjener at vide, at jeg lærte at twerke!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fødselsdagsoutfits og tidlige gaver