Verdens bedste far - med PTSD

Rapport fra folkemødet

11414348_10205527817146336_215981995_n
Folkemødet er overstået. Jeg har fået sovet ud. Det er tid til at fortælle om min weekend på Bornholm.

Jeg tog faktisk fejl omkring noget, det var ikke kun mig og Geert på Bornholm. Vi nåede desuden slet ikke vores krøllebølleis og snak om balsam. Det er jeg lidt ked af. Jeg aner stadig ikke hvordan Geert opnår den volume.

Men jeg nåede andre sjove ting! Ok, så I ved hvordan jeg håbede på en reunion med Christian Langballe og Per Clausen?
10435068_10202920087194717_3469412102566279227_n
Det er os fra sidste år 

Det blev det desværre ikke til. Jeg fandt dem dog hver især, så det blev til to mini reunions, som i kan se i collagen i toppen af indlægget. Vi må få vores reunion næste år!

Torsdag var jeg til reception hos LAU på LAs båd. Jeg gik dog hurtigt igen, da der kun var fadøl og ingen vin.. Øv! Heldigvis havde Freja hjulpet Radikale Venstre med at lave drinks af en form for plantesyrup. Så Freja og jeg tog hen til de radikales telt og drak drinks, indtil Det Konservative Folkeparti holdte reception på deres båd. Endnu engang blev jeg skuffet. Der var heller ikke noget vin! Freja var min redning og købte mig en flaske rosé i den nærmeste Netto. Tak Freja, you the real mvp! Men det er dog grotesk at skulle betale for egne drikkevarer på folkemødet. Lobbyisterne plejer at betale for alt… Jeg er jævnt sikker på at aftenen endte i Toga teltet.

Fredag brugte jeg egentlig bare på at lalle lidt rundt. Fredag aften var dog vigtig. Jeg var inviteret til middag hos LA på deres båd og efterfølgende var der Rud P fest. Som I kan se på billedet i toppen var det virkelig god mad hos LA. Og så fik jeg endelig vin! Liberale er godt selskab. Faktisk er de så godt selskab, at jeg til Rud P festen sad sammen med Venstrefolk og LA’ere. Der var dog en enkelt SF’er som joinede os senere på aftenen. Hun stemte konservativt (idk), kunne alle Melodi Grand Prix sange og var meget opsat på at vi skulle have en duet. Det var jeg meget opsat på at vi ikke skulle.

Lørdag havde jeg en debat i Dansk Journalistforbundstelt. Det omhandlede tonen på nettet og hvad man kan gøre for at forbedre den. Jeg foreslog, at man skulle give sin mors nummer når man kom på facebook eller ville kommentere på Nationen!. Så hvis man så en person, som skrev ubehagelige ting, kunne man ringe til deres mor og så ville hun tage den derfra. Det er en god plan! Efter min debat var der DM i debat, hvor KU formand Mikkel Bøllegaard var kommet i finalen. Så ham skulle jeg selvfølgelig ind og heppe på. DSU formanden Alexander Grandt var også kommet i finalen. Jeg har en teori om, at han var bitter over ikke at være inviteret til Rud P festen aftenen før, så derfor tog han hævn ved at råbe ind i mikrofonen… Solidaritet overfor alle bortset fra dem med tømmermænd. tsk.

Søndag lavede jeg absolut intet andet end at sove. Og så tog jeg hjem fra Bornholm på et tidspunkt. Det var så mit folkemødeeventyr.

Tips hvis i vil besøge folkemødet:
Den vigtigste stand at besøge på folkemødet er uden tvivl Dansk Folkeparti! De serverer mad og da jeg kom forbi var der faktisk hvalpe! (Jeg tror dog at det var mere et tilfælde end det var planlagt af DF. Men stadig!)

Betal aldrig for egne drikkevarer. Du kan få vand, kaffe, fadøl, sodavand, vin (ikke alle steder åbenbart. tsk) betalt af lobbyister og partier. Så lad vær med at spilde dine penge.

Kom til DM i debat i god tid. Der bliver hurtigt fyldt op.

Sørg for at få en bog af mormonerne. Det er så hyggelig læsning.

Folkemødeavisen markerer debatter og arrangementer hvor der er mad og drikkevarer.

Og man kan altså godt have stiletter på! (Om ikke andet så kilehæle)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens bedste far - med PTSD