Hvordan folk vælger at se mig

Jeg læser ofte kommentarer om, hvordan jeg aldrig debatterer politik. Det eneste jeg gør er at smide tøjet og snakke om kjoler. Det er jo åbenlyst ikke sandt. Og hvis der er nogle, som helt seriøst har den opfattelse af mig, så er det fordi, de er for dumme til en simpel google søgning.

I går havde jeg så skrevet et indlæg til min politiske blog på metroxpress. Mit indlæg blev delt af MX på deres facebookside, hvilket førte til kommentarer som disse:

Hanne kan simpelthen ikke høre, hvad jeg skriver, da hendes egne tanker om nøgne kvinder simpelthen er for distraherende. Jamen så er det da også bare svært.

Hvis det her er reaktionen på et politisk indlæg, så har de her mennesker jo tydeligvis allerede valgt, hvordan de ønsker at se mig. Jeg kunne finde kuren mod kræft og de ville stadig bare se mig som en bimbo. Og det er ikke min fejl. Det er deres.

Jeg forstår simpelthen ikke behovet for at alle skal være en one-trick pony.  Ja, jeg kan se godt ud i undertøj på billeder, men jeg kan også debattere ytringsfrihed, topskat, feminisme og så videre. Jeg kan for den sags skyld også være en kick-ass bager (og det er jeg). Det ene udelukker ikke det andet.