Er Girl Squad død?

Mød drengene fra Ex on The Beach!

33130357_10213826507048397_2995961605625217024_n

Reklame for Ex On The Beach Danmark

Jeg har tidligere skrevet at Ex on the beach er kommet til Danmark, men hvad jeg ikke skrev var, at jeg faktisk fik lov til at komme ind i villaen og møde deltagerne! Og imens at I venter på at kunne få lov til at “møde” dem, så kan I jo læse min præsentation af drengene. Så ved I hvad I kan glæde jer til 😉

Jeg talte lidt med drengene og fik en idé om hvordan det ville være at være i et forhold med dem.

 

Morten – 26 år og bor i Kolding

Morten er pæn. Han er stor, muskuløs og med et sødt drenget smil. Og nu siger jeg noget ikke særlig pænt, men jeg må gerne fordi Morten har selv sagt det samme. Han er bedst når han tier stille. Han indrømmede selv at hans scoretrick faktisk bare er at stå og smile. Det går mindre godt når han åbner munden. Det er egentlig ikke fordi at han er ekstraordinært usympatisk eller dum. Han er bare… meget drengerøv. Og han har så meget energi. Han er typen der konstant vil lave et eller andet. Det er selvfølgelig et plus at han er så engageret. Men hvis jeg var i et forhold med ham ville jeg nok være lykkeligst når han sov. Så jeg bare kunne se på ham mens han var helt fredfyldt. Og stille.

Mortens kendetegn i et forhold er at han slår op på den absolut mest irriterende måde. Nemlig ved slet ikke at gøre det. Og nej, vi taler ikke ghosting. Jeg elsker ghosting! Man undgår konflikter og akavede samtaler. Det er et douchebag move, men altså slet ikke lige så douchebag som det Morten gør. Han gør nemlig bare forholdet uudholdeligt så den anden person slår op. Han har på et tidspunkt været en kæreste utro for at få hende til at slå op med ham.

 

Mathias – 23 og bor i Aalborg

Problemet med Mathias er at jeg rigtig gerne vil være kritisk overfor ham. Men det kan jeg ikke. Jeg er nemlig præcis ligesom ham. Mathias fortalte at han er super kritisk. Han kunne date en perfekt 10’er, men han ville droppe hende hvis hun løb sjovt. Han har faktisk droppet en pige fordi hun løb sjovt. Og det er mega dumt gjort. Hvor ofte løber du alligevel med din kæreste?? Men som sagt så kan jeg ikke være helt kritisk. Jeg har også droppet mænd på grund af små ubetydelige ting. Honorable mentions er dengang jeg droppede en mand fordi han brugte ordet “tits”. Eller dengang jeg droppede en anden mand fordi hans grin irriterede mig. Min terapeut siger i øvrigt at jeg fikserer på den slags småfejl fordi jeg har en altoverskyggende frygt for at blive forladt, så det er lettere at gå fra folk før de går fra mig.

Anywho… Mathias’ kendetegn er at score ved brug af humor og at være lidt flabet. Altså.. Min terepeut siger at jeg gemmer mig bag humor for at skjule min egen usikkerhed. Mathias, hvad siger du til at du bare får hendes nummer?

 

Claes – 23 år og bor i Randers

Claes er den ultimative stakkel. Han er så sød og det virker bare som om at det altid går galt for ham i forhold. Jeg kan så godt lide ham. Han er DJ men ikke umiddelbart super dj-agtig. De dj’s jeg har kendt har været meget smarte, meget hurtige, lidt douchy. Og sådan er Claes altså ikke. Han er stille og rolig og bare så sød. Derfor har jeg også ondt af ham. Alle hans kærester har været ham utro. Alle. Og det fortjener Claes altså ikke. #justiceforClaes.

Claes siger selv at han scorer bedst på skrift. Hvordan det kommer til at fungere for ham inde i huset ved jeg ikke helt. Men han er så sød og bedårende. Han er virkelig som en lille fugleunge der er faldet ud af sin rede og man vil bare gerne hjælpe ham. Så jeg tror på hans scoreevner! Eller måske mere hans evne til at blive scoret.

 

Kevin – 27 år og bor i Aabenraa

Jeg har gemt den bedste til sidst. Og det må jeg godt sige, fordi jeg behøver ikke at være objektiv og rent objektivt set er Kevin bare den bedste. Når man først ser Kevin, så tænker man mega player. Han er så pæn, veltrænet og helt igennem charmerende. Selvfølgelig vader han bare ind på klubben og scorer alle damerne. Alle! Ikke bare mange, eller de fleste men dem alle sammen! Og sådan er han slet ikke! Eller jo, han har selvfølgelig muligheden for at score alle, men han gør det ikke. I hvert fald ikke med vilje. Han siger selv at han ikke tager i byen for bare at hoppe rundt og prøve at score. Han foretrækker at holde sig til én kvinde.

Og ja, han er perfekt. Det er hans kendetegn. Det er sådan han scorer. Jeg døber ham McDreamy.

 

Glæder I jer lige så meget som mig? Og hvilken fyr lyder mest som jeres type?

 

Hvis I ikke kan vente så kan I allerede nu se et lille sneak peek inde på dplay.

3 kommentarer

  • sophia

    These four boys are all sinners and servants of Satan. They all desperately need Jesus!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Martin

    Du har måske fået fortalt eller fortolket situationen med Claes lidt skævt i forhold til, hvordan realiteterne er.

    Han er en charmerende og sød fyr, men din henvisning til at alle hans kærester har været ham utro, er en mindre fordrejning eller fejltolkning af den reelle situation.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nikita Klæstrup

      Jeg kan jo kun gengive, hvad de har fortalt mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er Girl Squad død?